NyKlang Symposium
Symposiet var ikke en koncert, men en arbejdsdag for unge komponister: et sted at tænke om musik, før man skriver det næste stykke.
I november 2024 arrangerede jeg et NyKlang-symposium med komponisten Marcela Lucatelli, filosof Christiane Mossin og teaterinstruktør Emil Rostrup. Marcela Lucatelli talte indefra en kompositorisk praksis, hvor stemme, krop, teater og musikalsk materiale er svære at skille ad. Christiane Mossin og Emil Rostrup åbnede spørgsmål om æstetik, teater, perception og kunstneriske regimer.
For mig hører den slags dag naturligt hjemme i kompositionsundervisningen. Unge komponister har brug for koncerter, workshops og musikere – men de har også brug for situationer, hvor tanken får lov at blive en del af håndværket.