
De yngste kompositionsstuderende fik mulighed for at skrive for en horntrio (horn, violin og klaver). For mange af dem, var det første gang, de fik noget opført. Det er ensomt at studere komposition, særligt i starten, og derfor er det enormt vigtigt at få erfaringer med et publikum og mødet med både musikere og andre jævnaldrende komponistelever. Derfor var det en stor succes, at der var fuldt hus i Metronomen d. 15 marts, og den dygtige horntrio fra konservatoriet spillede hele ni værker.

Koncerten kunne ikke lade sig gøre uden støtten fra Frederiksberg Fonden, der utrætteligt støtter arbejdet med vækslaget i komposition på Frederiksberg.
Eleverne har op til koncerten modtaget undervisning hos mig med støtte fra Dansk Komponistforening. Tak for dette.