Oliver Tordendahl er 23 år og studerer komposition 1. år på MGK Hovedstaden. Jeg tog fat i ham og stillede ham et par spørgsmål til bloggen:
Du har fået bygget en mekanisk strygekvartet. Hvordan fik du sådan en idé?
Idéen til “Solokvarteten” opstod som en naturlig forlængelse af min lyst til at arbejde med installationen som format.
Mekaniske instrumenter er ikke en ny ting. I Frederik den Stores Preussen eksperimenterede man med at bygge en robot-faun, der kunne spille tværfløjte med mekaniske lunger. Lidt senere skrev Joseph Haydn et værk for urmekanisk orgel. Disse tænkere afsøgte den ”ubesjælede” musik. Har du den samme agenda, eller ligger der en anden undersøgelse bag?
Værket er tidsrelevant for den tid, vi lever i nu, og rummer en egentlig eksistentiel dimension, i kraft af lytteren/beskuerens interaktion med værket og musikken, hvor jeg egentlig søger (uden direkte at anspore) at placere individet i centrum.
Folk kan gå forbi og lytte til musikken, når de vil. Strygekvartetten spillede ved Klang Festivalen i seks timer. Samtidig kan mekanikken ikke skifte toner, så vi hører de fire strenge på de fire instrumenter uafbrudt. Hvilke krav har det sat til din stemning af strengene? Hvad var din indgangsvinkel på denne udfordring?
Det er rigtigt ja, det stiller selvfølgelig en over for lidt af en udfordring i forhold til at skabe et Klangbillede, som er interessant at lytte til over længere tid.
Værket er tidsrelevant for den tid, vi lever i nu, og rummer en egentlig eksistentiel dimension, i kraft af lytteren/beskuerens interaktion med værket og musikken, hvor jeg egentlig søger (uden direkte at anspore) at placere individet i centrum.
SOLO-Strygekvartet var en velbesøgt succes ved Klang Festivalen. Får vi den at se igen?
Ja solokvarteten vil man kunne opleve igen til foråret på festivalen “Tidløs”, og måske vil den kunne opleves igen på et senere tidspunkt.
Aske Tengberg er 15 år og komponerer med en produktivitet, der overgår de fleste. Foruden en komposition til hovedkoncerten på Fladmoses Akademi fik han opført installationen Ciclo secco på en korridor ud for koncertsalen.
Aske, du har komponeret Ciclo secco for musiker, tørresnor og klemme. Hvordan har du fået idéen til at lave en installation? Hvad betyder titlen for dig?
Ciclo secco er italiensk og betyder “Tør cyklus”. Cyklussen er ugerne der går i ring, og at flytte klemmen på tørresnoren er arbejdet/vanen for musikeren. Musikeren tager rollen af en almindelig tør bureaukrat, der i al evighed kun får hængt sig selv til tørre. Bureaukraten arbejder hårdt i hverdagen og har knap tid til at vende siden til næste dag. Kun i weekenden er der tid til at slappe af, men det er egentligt bare en forberedelse til at det hele gentager sig igen.
Musikeren står i et jakkesæt og flytter på en klemme. Det leder umiddelbart tankerne hen mod jakkesættet som en uniformering. Hans bevægelser forekommer mekaniske. Er musikerens personlighed at tænke som maskeret? Måske gemt væk bag en facade?
Musikeren har mistet sin personlighed til vanen. Selv det mest meningsløse som at flytte en klemme rundt på en tørresnor, forekommer for musikeren, som det eneste der giver mening. Jakkesættet symboliserer at musikeren har accepteret sit meningsløse arbejde.
Hvordan er værket noteret? Det er bemærkelsesværdigt, at han læser efter en node.
Tørresnoren er inddelt i 10 sektioner, som klemmen kan sidde på. I noden står der, hvor længe klemmen skal sidde på én sektion, før den bliver sat på en anden. Selve tonerne kommer fra forskellige tal fra Danmarks statistiske tiårsoversigt 2010 – specielt under erhvervslivet, økonomien og enkelte under mennesker.
Du indskriver dig i en tradition for noteret stilhed. Hvad er dine tanker om dette? Skal værket opfattes som musik? Ligger der musikalske overvejelser bag?
Stykket er delvist noteret stilhed. Musikeren producerer masser af lyd, men den lyd bliver overdøvet og er meningsløs i forhold til lyden af omgivelserne. Men af selv de “lydløse” gestikulationer opstår der en spænding og resolution, som kan forekomme musikalsk.