Jeg havde æren af at afholde koncert med mine kompositionselever d. 7 november ved Klang Festivalen. Medvirkende var nogle helt unge komponister, som fortjener et par ord her:
Leon Thomsen
Leon Thomsen er 13 år, og dette er hans første værk. Strygekvartetten er en samling satser inspireret fra en ferie i Jotunheimen i Norge. Satserne er tonalt simple, men Leon udforsker tidligt i sin udvikling strygeteknikker som tremolo og pizzicato på en meget stemningsskabende måde. Flere steder viser han også sans for kontrapunktik, simpel imitation. Jeg ser frem til at hjælpe Leon videre frem!
Julius Hartung
Fuga i F er en fremragende trio af 13-årige Julius Hartung. Satsen er tydeligt inspireret af Buxtehude og X. Flere steder er skrevet i næsten direkte Buxtehude-, Pachelbel- og Bachstil.
Allerede i første temaindsats indsætter Julius et kontrapunkt, der modulerer mod subdominanten. Det klinger vovet men fungerer i hans stil. Han viser et væld af forskellige sekvensteknikker gennem satsen, og det eneste, der mangler, er måske lidt mere kreativitet omkring undersøgelsen af temaets muligheder, men det kan man ikke forvente af en så ung komponist. Balancen mellem linie og melodi er i top, og det er en finesse, som selv de fleste konservatoriestuderende komponister ikke evner i denne meget udfordrende barokstil. Det er meget spændende, hvad Julius’ egen stil vil byde på i fremtiden.
Malina Tulstrup
Malina er med sine 10 år koncertens yngste komponist. Hun er lige begyndt at komponere, og overraskende tidligt er hun meget bevidst om, hvad hun vil med et stykke musik, og hvordan formen skal se ud. I strygekvartetten gik hun målrettet efter et langsomt tema med celloens dybe C-streng som baslinie. (det endte med at oktaveres op…) Det blev til et todelt tema. En vuggende figur og en yndefuld kantabil violinstemme. Hun var hurtig til at kalde det en lullaby og siden hen, for at understrege musikkens fortællende natur, det kryptiske navn Fåretælling.
Bhavana Charugalla
Bhavana komponerede for strygekvartet, fagot, slagtøj og kontraalt.
Tonesproget er meget særegent. Hun har en naturlig præference for skæve klange. Den indledende koral er i bedste fald diatonisk C-dur, men hun komponerer flere steder mere intuitivt end tonalt. Der følger en kanon med interessante indfald i vibrafon og triangel, mens fagotten syngende spiller en nedadgående skala, som kontraalten siden hen synger.
Alten synger en smuk melodi baseret på koralens tekstur og det handler om en enke, hvis mand døde på et synkende skib. Det virker stærkt, når alten til sidst synger den nedadgående skala symbolsk for det synkende skib. Herefter vende kanontemaet tilbage i ændret form. Alt i alt en kompleks men velkonstrueret form fra 15 årige Bhavana.