Det er en udbredt misforståelse, at man har ringe chancer, hvis man vil starte med at lære musik som voksen. Min erfaring med begyndende elever har lært mig, at dét, der virkelig rykker – brændstoffet om man må sige – er lysten til at spille klaver. Musikudøvelse er en mental disciplin mere end noget fingermotorisk, og det må jo lyde noget kontraintuitivt. Men ikke desdo mindre beror det på hjernens evne til at modtage og integrere forandring. Neuro-studier viser ikke overraskende, at et særligt hjernecenter er aktiveret ved musikalsk udøvelse, og des mere erfaren og øvet, man er, des bedre fungerer denne del af hjernen. MEN det interessante er, at nyere forskning viser, at hjernens evne til at forandre sig og skabe et center for musikalsk udførelse og forståelse er intakt langt op i alderen! Det er endog meget sundt for eens kognitive velbefindende at udfordre sit sind og lære nyt1.
Men hvad kræver det så? Som med mange andre nye ting kræver det tid til at fordybelse. Og her har børn ideelt set en fordel, da de kun har skolen ved siden af at spekulere på. Den voksne bør altså finde tid til daglig øvning til trods for en måske krævende arbejdshverdag. Weekend-øvning er ikke utilstrækkeligt for at lære men heller ikke optimalt. Selv 5-10 minutters daglig kontakt med klaveret kan rykke rigtig meget. Det handler nemlig om at aktivere hjernen dagligt og koncentreret. Heldigvis vil man opleve, at øvningen er et frirum for mange af de bekymringer, man kan have i sit voksenliv for slet ikke at tale om stress i hverdagen, klinisk eller ej.
Jeg vil på det varmeste anbefale, at man prøver at finde sig en klaverlærer, hvis man har lysten, du vil ikke fortryde det, om du er 26 år eller 56 år.